Nutid

I 2014 erhvervede Ulla K. Petersen ejendommen med henblik på at drive den som plejehjem.
Og glædeligvis har opbakningen været stor, da mange har mærket, at genetableringen er helt i overensstemmelse med den oprindelige tanke og ånd, at her skulle være tale om et hyggeligt hjem og et samlingspunkt for de lokale pensionister og støtter.
Også fra Støtteforeningen i særdeleshed Jørgen Elsted og politikere, blandt andet Henrik Vallø, Freddie Madsen, Karsten Uno Pedersen og Johnny Søttrup har der været moralsk og politisk støtte til etableringen og beboere, venneforening og ejer, er særdeles taknemmelige for deres positive indstilling.
Beboere og erhvervsdrivende i Gredstedbroområdet har været til stor støtte og har vist gavmildhed.
Endvidere gør Venneforeningen et stort arbejde for at skabe positiv opmærksomhed omkring hjemmet samt hjælpe med mange praktiske gøremål, blandt andet ved de mange aktiviteter i Dagcenteret i Blå Stue, hvor den gode tradition og ånd fra tidligere er bibeholdt.

Vi blev af Socialstyrelsen certificerede til at drive friplejehjem den 9. september, 2014.

Kvotetildelingen på 18 friplejeboliger modtog vi fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter den. 28. oktober, 2014.
Første lejlighed udlejedes 1. november, 2014 og pr. 1. september, 2015 var kun 1 lejlighed ledig.
Drift: Køkkenet blev åbnet kort efter kvotetildelingen. Her blev det registreret hos Fødevarestyrelsen.

Fremtidsplaner: Der forestår et større arbejde med at udrede mulighederne for at udvide plejehjemmet ved et evt. nybyggeri. Det bliver lav bebyggelse med handicapvenlige boliger til ældre, der hører under hjemmets målgruppe. Disse boliger bliver praktisk indrettede og med udgang til terrasser og en lille have.
Beboerne vil kunne nyde gavn af Karstensmindes køkken, aktiviteter og arrangementer, blandt andet ture i handicapbus.

Det eksisterende plejehjem Karstensminde er totalt istandsat og med nyt inventar både på fælles-, service- og boligarealer Alle lokaler og lejligheder fremtræder med nye hvidevarer og teknik og meget lyse og venlige gange, servicearealer og lejligheder.

Dagcenteret Blå Stue er i drift med mange aktiviteter. Der er tilknyttet beskæftigelsesterapeut til Dagcenteret og plejehjemmet.

Venneforeningen arrangerer mange aktiviteter både i Dagcenteret og ud af huset.

Vi er disse frivillige stor tak skyldig for deres ihærdige arbejde for plejehjemmet og dets beboere.

Tilsyns rapport

Kom og spis

Vi serverer varme retter alle ugens syv dage.
Klik her for at se mere.