Skriv til os

Historie

Fortiden

Karstensmindes historie kort fortalt

Omkring 1921 skænkede enkefrue Katrine Knudsen i Jernved henved 1 tønde land nord for Jernved kirke.

Derudover skænkede hun et større beløb bestemt til et hjem for pensionister. Hun og hendes mand havde tjent pengene under et mangeårigt ophold i staten Oregon i Amerika. Pengene var øremærkede til et pensionisthjem, men af forskellige årsager skete der først noget, da en uddeler ved navn Karsten Petersen skænkede sognerådet 50.000 kr.

Karsten Petersen havde ingen arvinger og var mest knyttet til Jernved og Gredsted igennem sin kundekreds som uddeler. Ud over de 50.000 gav han senere 30.000 kr. Hele donationen var øremærket et alderdomshjem i Gredstedbro, og hans kunder fra Gredstedbro og Hjortlund kunne så her få et bosted i deres alderdom, mente han.

Den beliggenhed der senere blev besluttet, viste sig så, retfærdigvis i forhold til Karsten Petersens ønsker, at være praktisk i forhold til afstanden til brugsen. Byggegrunden til alderdomshjemmet blev skænket af Sofie og Hans Jensen Hansen. Det satte så gang i processen med etableringen af et alderdomshjem, og sognerådet bestemte ved en flertalsbeslutning at sådan skulle det være.

Gredstedbro havde en jernbaneforbindelse og en fast busforbindelse og dermed var beliggenheden bedre end Jernveds. Beliggenheden var endvidere praktisk i forhold til afstanden til brugsen.

Der blev, ved arkitekt Jacobsen, udfærdiget et projekt og afholdt licitation på dette i 1952. Projektets samlede pris blev beregnet til omkring kr. 280.000.

I 1954 stod hjemmet færdigt og kunne tages i brug omkring april samme år. Der var da plads til 16 beboere.

Siden har Karstensminde modtaget flere større donationer fra rundhåndede borgere og beboere. Nogle af disse beløb er brugt til anlæg omkring hjemmet og dermed til gavn og glæde for beboere og besøgende.

Det er forståeligt med denne baggrund og historik, at skuffelsen var stor blandt mange Gredstedbro borgere, da Esbjerg Kommune for få år siden besluttede at nedlægge hjemmet.

Forskellige initiativer har været igangsat for at genetablere Karstensminde som plejehjem. Først da ejendommen blev sat til salg af Esbjerg Kommune, skete der noget i positiv retning.

I 2014 erhvervede Ulla K. Petersen ejendommen med henblik på at drive den som plejehjem.

Og glædeligvis har opbakningen været stor, da mange har mærket, at genetableringen er helt i overensstemmelse med den oprindelige tanke og ånd, at her skulle være tale om et hyggeligt hjem og et samlingspunkt for de lokale pensionister og støtter.

Beboere og erhvervsdrivende i Gredstedbroområdet har været til stor støtte og har vist gavmildhed.

Første lejlighed udlejedes 1. november, 2014 og pr. 1. september, 2015 var kun 1 lejlighed ledig.

Nutid

April 2025 skete der et stort skift i Karstensmindes histore Ulla K. Petersen træk sig tilbage fra den daglige drift, hun bort-forpagtede driften til Anders & Sandra Lund. Ulla k. Petersen ejer stadig bygninger, men på sigt er det meningen af Anders & Sandra også skal overtage bygningerne.


Da Anders & Sandra overtager d. 1. april ansatte de Sandras søster Matilde som er en del af ledelsen og den daglige planlæggelse.
Anders er uddannet tømmer samt ingeniør og har arbejdet inden for disse fag i en del år, Sandra har været selvstændig erhvervsdrivende i 10 år. De har været gift i 19 år og har til sammen 4 børn Mikkel, Ludwig, Nova Rasmine & Vega-Sofia. De er bosat i Øster Vedsted Ribe.

Matilde er udannet Social & sundhedsassistent har arbejdet i Esbjerg kommune under og efter hendes uddannelse. I 2023 flytter hun til Middelfart hvor hun arbejder på et plejecenter, efter 1 års tid bliver hun ansat til at opstarte en ny rengøringsenhed i Middelfart kommune i samarbejde med hjemmeplejen. Hun er gift med Timmie og de venter deres første datter Søs til sep. 2025, derudover har de en lille hund Flora. De bor i Hviding.

Matildes mand Timmie har et fuldtidsjob, men derudover er han en del af ledelsen på Karstensminde og har ansvaret for alt IT på adressen sammen med Anders.

Ønsker du et uforpligtende tilbud?

Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.